Konklusion

Første OSO dag, det var hårdt at komme i gang.

Jeg har i ugens løb fundet ud af rigtig meget som jeg ikke vidste, jeg var ikke klar over at jobbet som indkøber indebærer så meget. Man skal f.eks. kunne forhandle, analysere, lede og  styre projekter der kan sikre at indkøbene udvikler sig. Udviklingen skal ske både indenfor produkterne, leverandører og forhandling. Man skal kunne skelne mellem dårlig kvalitet og god kvalitet, kende de små mikrofibre der er i tøjet. Det er et job der kræver meget mere end bare rejser og mode. På en måde kan det godt skræmme lidt, men på den anden side også tiltrække, det er da om noget udfordrende hele tiden at skulle udvikle indkøb, følge med tiden, tendenserne.
Det er blevet meget mere et arbejde for mig, end jeg regnede med inden ugens start, jeg havde satset på en masse modeuger, rejser og så selvfølgelig at bruge massere af penge på tøj til ens firma - hvem kan ikke lide at bruge penge på tøj?
Jeg tog så grueligt fejl. Men det har bestemt ikke skræmt mig væk. Jeg ønsker at starte i en international klasse på TEKO, når jeg engang kommer der til, i håb om at kunne blive international indkøber. Jeg tror det er der jeg vil kunne fungere bedst, komme ud og møde andre tøjkulturer og andre indgangsvinkler måske. Jeg tror ikke jeg vil fungere til bare at være nationalt, det ville blive for kedeligt for min eventyrlyst. Og jeg er sikker på at jeg efter min handelsskole tid vil være klar mundtligt til at være i en international klasse. Det mener jeg også selv ville ruste mig bedre, som international designer, fordi så har jeg været vant til kun at snakke engelsk i skolen i et par år.

Man koncentrer sig bare bedre på badeværelset!

Jeg havde troet at det ville kræve noget mere af mig at komme ind som Designteknolog, det undre mig at de ikke tager folk ind efter deres ungdomsuddannelseskarakterer, men efter en optagelsesprøve. At jeg kan være færdig med min uddannelse som 22 årig og 24 årig hvis jeg vælger at tage en bachelor, har jeg det rigtig godt med, at jeg ikke først bliver færdig sidst i 20'erne som de lange uddannelser. Jeg kan jo komme forholdsvis hurtigt ud på arbejdsmarkedet så. Man tjener som færdig uddannet jo en helt acceptabel løn, så de år på SU må jo kunne hentes på et tidspunkt.
Engang var det mest et pigejob, men som tiden har ændret sig og også tendenserne, ja, så er det blevet et job for både kvinder og mænd.
Fra person til person, er meget forskelligt hvordan et familieliv fungere, nogle mennesker kan finde ud af at skille arbejde og fritid, andre mennesker kan ikke, og for dem der ikke kan, er det måske ikke lige så let som at få en familie til at fungere, som en der kan.
Kina er noget af det der har skræmt mig mest i løbet af denne uge! Jeg havde aldrig i mit liv troet at der var noget så grelt, og jeg kan godt sidde og få en lidt dårlig smag i munden over mit tøj, som de måske i deres 14 arbejdstime har siddet og knoklet med for at nå det de nu skulle nå, den pågældne dag! At danske firmaer, ikke har særlig meget styr på hvem det er der laver deres ting, og faktisk er med til at bryde børnekonventionen, synes jeg er katestrofalt, i et land hvor man har så travlt med at børn skal behandles ordentligt og lige stilling, det kan jeg slet ikke forstå. At Kina er så stor, men at der er så stor forskel på rig og fattig, at nogen har råd til at give deres barn en stor og god uddannelse, og andre der ikke engang har råd til at sende deres børn i folkeskole. Det er noget der har rystet mig, rigtig meget! Men jeg synes det har været en god og lærerig uge, hvor jeg har set en helt anden side at min drøm - dejligt!